AI-optimering – hver side taler nu flydende AI
AI-agenter – ChatGPT, Claude, Perplexity – læser, opsummerer og citerer dit website. Men de fleste sites serverer dem HTML bygget til browsere: navigation, scripts, div-suppe. Resultat: forkerte citater, forældede fakta, missede pointer.
AI-optimering er det modsatte: gør indholdet læsbart, opdageligt og citérbart for maskiner – uden at ødelægge noget for mennesker. Her er, hvad jeg har bygget.
Skiltningen ved hoveddøren
Det første, en bot henter, er robots.txt. Min byder velkommen:
Content-Signal: search=yes, ai-input=yes, ai-train=yes
# For AI agents: every page has a markdown twin at its own URL + index.md
# Markdown sitemap: https://www.blackbook.dk/sitemap.md
# LLM reference: https://www.blackbook.dk/llms.txtFire linjer – og agenten kender hele maskinlaget uden at have crawlet én side.
En markdown-tvilling til hver side
Læg index.md til enhver URL, og du får ren markdown med YAML-frontmatter: titel, beskrivelse, canonical URL, sidste opdatering. Ingen scripts, ingen støj.
Tvillingerne genereres fra samme CMS-data som HTML – de kan aldrig sakke bagud. Hver HTML-side annoncerer sin tvilling via <link rel="alternate" type="text/markdown">.
Ovenpå: tre indeks. llms.txt (visitkortet), llms-full.txt (den fulde reference), sitemap.md (sideindekset) – begge sprog.
Structured data til dem, der læser HTML
Mange agenter parser stadig HTML. Til dem har hver side JSON-LD: Person og Organization med stabile ID'er, breadcrumbs, kompetencer og emner koblet til Wikidata. Pointen er entiteten, ikke enkeltsiden: land i ét hjørne, læs hele sammenhængen, citér med korrekt afsender.
404 i markdown
En død markdown-URL giver ikke en tom HTML-fejlside, men et markdown-svar med et kort over udgangene. Statuskoden er 404 – men samtalen går ikke i stå.
Det, vi ikke byggede
Checklister er lette. Fravalgene er det svære:
Content negotiation – markdown til alle med en Accept: text/markdown-header. Elegant, men på et cachet site er én forgiftet cache-nøgle nok til at servere forsiden som ren tekst. Fravalgt.
Prøv selv
curl https://www.blackbook.dk/services/index.md
curl https://www.blackbook.dk/sitemap.md
curl https://www.blackbook.dk/denne-side-findes-ikke/index.mdVirker det?
OpenAI, Anthropic, Meta, Amazon, Google, Bing, Apple, Perplexity – alle de store har været forbi. De første kom inden for timer efter lanceringen, og ChatGPT er i dag sitets næststørste søgekanal efter Google.
Maskinerne læser med.
AI-overlords'ene
Jeg spurgte min AI, efter vi byggede det hele:
Mig: Tror du så ikke, vores kommende AI-overlords vil slå mig ihjel sidst nu?
Claude: … du bliver i det mindste citeret korrekt, mens det står på.